Hvis du gerne vil bo i Den 3. revle

Procedure:

Hvis du er interesseret i at  bo i Den 3. revle, så kontakt os på adressen den3.revle@gmail.com. Du kan så komme på en interesseliste, hvis du kan tilslutte dig det værdigrundlag , som den 3. revle bygger på.

Det er IKKE en venteliste, men så får du en email, når der er noget nyt, f.eks. om arrangementer, nye initiativer, eller når vi får brug for nye bofæller.

Vi vil efter behov eller minimum hver andet år invitere dem, der står på interesselisten til et  informationsmøde. Efter informationsmødet kan interesserede indsende en ansøgning om at komme på vores boligtilbudsliste – se længere nede. De ansøgere, som vi  tænker vil være et godt match personligt og i forhold til alder, vil blive indkaldt til en samtale med de 5 personer, som har stået for informationsmødet.

N.B. Da det er vigtigt for os, at bofællesskabet bliver ved med at være velfungerende og dynamisk, prioriterer vi, at gennemsnitsalderen ikke bliver for høj. Det betyder desværre i praksis, at ansøgere over 70 år sjældent vil komme i betragtning.

Efter samtalerne vil vi udvælge 10-15 personer, som vil  blive tilbudt at komme på en boligtilbudsliste, som gælder indtil næste informationsmøde. Når der bliver en ledig bolig, kan dem på listen søge lejligheden. Ud af dem vil vi indstille en eller et par til vores boligselskab,  som har udlejningskompetencen.

Vi vil også gerne byde velkommen til fuglene