Livet i den 3. revle

Livet i den 3. revle kan være mangfoldigt, men for at bo i den 3. revle skal man tilslutte sig vores værdigrundlag.

Det sociale liv i bofællesskabet

En vigtig del af af vores værdigrundlag er ønsket om at deltage i vores madordning.  At lave og spise aftensmad sammen er en væsentlig del af det sociale kit i den 3. revle, det kan også være her, at ideen til andet social samvær opstår og aftales.

Vores madordning

Vi spiser sammen mandag-fredag året rundt, bortset fra
8 ugers sommerferie, jul, påske og andre helligdage. Vi sidder ved 6-mand borde og det tilstræbes, at man ikke har faste pladser, så man i løbet af en uge får talt med mange forskellige.
Endvidere deltager man på et madhold hver 6. uge, som er
ansvarlig for en uges madlavning af gangen. På hvert madhold er man 5-6 stykker, som er fælles om at lave maden. Disse madhold skifter 1-2 gange om året.

For yderlig information vedr. vores madordning, se under organisering i den 3. revle.

Den sociale gruppe

Vi har en social gruppe, som organiserer fælles aktiviteter for hele huset 4-5 gange om året. Det kan være julefrokost eller den 3. revles fødselsdag.for

Eksempler på andre fælles aktiviteter i og uden for huset:

Sankt Hans aften hygge
  • bogklub
  •  gymnastik
  • fredagsbar
  • se sport og film
  • forskellige former for spil
  • hygge i haven
  • rejser
  • kulturelle aktiviteter
  • gåture
  • politisk arbejde

Omsorg

Vi hjælper og bekymrer os om hinanden i hverdagen. F.eks. hvis nogen er syg, hjælper vi  med indkøb, bringer mad op m.m.

Vi markerer hinandens fødselsdage på de forskellige etager.

 

Vores husorkester spiller en lille midsommerkoncert
Revlernes interesse for det omgivende samfund